Produktpleje

At være i besiddelse af ét eller flere lammeskind er en fryd – ikke bare er lammeskindene fine og smukke, men de er også varme og gode at sidde på. Der findes et hav af anvendelsesmuligheder med lammeskind, og derfor har lammeskindet også været en integreret del af forskellige, skandinaviske kulturer igennem historien. Denne guide giver dig de ultimative fordele ved at vælge et lammeskind, de bedste måder at vedligeholde og rense dit lammeskind på samt nye og innovative anvendelsesmuligheder, der kan være en inspiration i hverdagen.

Guiden følger 3 steps, hvor de to første steps kan følges af alle, der besidder et lammeskind, men vil man være helt sikker på at gøre alt rigtigt, bør man læse step 3.1 eller 3.2 som respektivt beskriver behandlingen af islandsk korthåret lammeskind og dansk/svensk lammeskind.

Step 1: Hvilket lammeskind er du i besiddelse af?

For at kunne rense dit skind rigtigt, er det vigtigt at vide, hvilket skind du har med at gøre. Hvis du allerede ved det, kan du scrolle ned og læse en individuel renseguide præcis til dit skind. Er du i tvivl om, hvilket lammeskind du er i besiddelse af, så kan du læse med her og få et par indikationer.

Først og fremmest findes der helt overordnet to typer af længder på lammeskindet: langhåret og korthåret. Rensningsprocessen kan variere en smule afhængig af, om du ejer et langhåret eller korthåret lammeskind. Har du et langhåret lammeskind, kan tørretiden for eksempel være en anelse længere, da der derfor er mere naturligt hår at tørre.

Når du har fundet ud af hvilken længde dit skind har, bør du undersøge, hvilken type skind du ejer.

Islandsk lammeskind

Den langhårede, islandske lammeskind har et skind, der er glimtende, langt og lige og som primært er gråt, brunt eller brunt og hvidt. Kender man den islandske fårehund vil håret på det islandske lammeskind ligne håret på den islandske fårehund.

Dansk lammeskind / Svensk lammeskind

Den danske/svenske lammeskind har en strukturopbygning, der er flad fra midten og krøller i enden af hårstråene. Selve lammeulden er lang men krøller yderst og gør derfor looket mere vildt.

Da denne guide tager udgangspunkt i de dansk/svenske og islandske lammeskind, vil det være disse lammeskind, du kan finde specifikke guidelines til, hvordan du vasker og behandler. Læs step 2 for generelle guidelines for langt de fleste lammeskind og step 3.1, hvis du er i besiddelse af et islandsk korthåret lammeskind eller 3.2, hvis du har et dansk/svensk lammeskind.

Step 2: Behandling af dit lammeskind

For at behandle dit lammeskind korrekt, er det vigtigt at du følger nogle enkle retningslinjer. Der findes generelle retningslinjer for vedligehold af lammeskind og specifikke retningslinjer for de forskellige typer.

BørstningKartebørste

 Ønsker du at vedligeholde dit lammeskind og dermed have et smukt skind i længere tid, så bør du først og fremmest børste dit skind. Man kan børste sit skind med en særlig lammeskindsbørste – en såkaldt kartebørste, – som er en børste særligt til krøllede og uldne former for hårtyper. Denne børste er den samme børste som nogle hundeejere vil kunne genkende, da den også kan bruges til langhårede hunde. Børsten består af lange, stive pigge, der reder hårene ud fra roden.

Disse former for børster er eminente, hvis man ønsker at holde sit skind blankt, rent og fint. Det kan være en fordel at rede sine lammeskind før man vasker dem, da det også gør processen efter vaskningen lettere.

Vaskning lanolin

Når man skal vaske sit lammeskind anbefales det selvfølgelig at anvende den velkendte lanolinshampoo specifikt til uld eller lammeskindstyper. Dette opretholder det naturlige lanolinindhold der er i skindet.

Håndvask er at foretrække; her ønsker man ikke for meget bevægelse i gennem skindet, blot en lind strøm til at rense hårene. Vil man vaske sit skind i vaskemaskinen bør man absolut sætte sit program til en uldvask, der er særlig skånsom. Vaskningen skal derudover foregå ved max 40 graders varme – igen for at beskytte ulden.

Tørring toerrestativ

Tørreprocessen er måske den vigtigste proces, når man vil rense sit lammeskind. Det er her vigtigt at man giver sig mere end god tid. Lægger man skindet sammen og væk før det skulle være helt tørt, risikerer man at skindet vil mugne eller skabe en ildelugt, der er svær at få ud af skindet.

Tørringen er mildest sagt det vigtigste step mod et smukt lammeskind. Her handler det om at give skindet de bedste betingelser for en TØR tørring. En tør tørring vil sige at lammeskindet ikke tørres i et koldt miljø men heller ikke i et for varmt miljø. Lammeskindet skal under tørring holdes væk fra sollys eller andre lyskilder. Lammeskindet lægges på et tørrestativ med hårene nedad for at guide vandet væk fra læderet.

Ønsker du blot at rengøre dit lammeskind kan det med fordel støvsuges 2 gange om måneden, blot for at forhindre at det bliver den rene støvsamler.

Step 3.1: Behandling af islandsk korthåret lammeskind

Har du læst step 1 og 2, så er du nu klar til step 3. Dette step guider dig til, hvordan du specifikt vasker dit islandske lammeskind.

Vaskning af islandsk lammeskind

I step 2 lærte du, at man kan vaske sit skind i sin vaskemaskine, men netop dette gør sig IKKE gældende for det islandske lammeskind. Dette skind bør du vaske i hænderne med et specifikt vaskemiddel, der egner sig til lammeuld eller uld. Når man vasker et skind i hånden er en fordel at man aktivt kan anvende skummet, der opstår. Dette skum bør man anvende på ulden for at blødgøre det. Skyl derefter skindet i iskoldt vand til det er rent.

Efter endt vaskning bør du vedligeholde resultatet med en karvebørste, der holder ulden fin og blød.

Step 3.2: Behandling af dansk/svensk lammeskind

Har du læst step 1 og 2, så er du nu klar til step 3. Dette step guider dig til, hvordan du specifikt vasker dit danske/svenske lammeskind.

Vaskning af dansk/svensk lammeskind

Det danske/svenske lammeskind skal vaskes i hånden. Faktisk er det meget få lammeskind, der kan vaskes i vaskemaskinen. Vandet skal være max 40 grader varmt og du bør bruge et vaskemiddel, der egner sig specielt til uld. Efter vaskningen bør du skylle lammeskindet igennem med koldt vand indtil det er helt rent. Herefter bør du ryste lammeskindet, så det resterende vand drypper af og derefter lægge det til tørre. Husk at lægge skindet til tørre med hårene nedad, så vandet kan løbe væk fra læderet.

Close Cart